Frokostretter.

Leverpostej.

(Farmor Ellas)

Ca. 1 kg. svinelever, ca. 600 gr. spæk, 2 løg, salt og peber, 4 æg, ½ l. piskefløde, 3 spsk mel, eventuelt en sjat væde fra et glas kryddersild, bacon til pynt.

Røres sammen og sættes i ovn - nederste rille, bages ved 175° i varmluftovn ca. 50-60 min.


Medisterpølse.

(Farmor Ellas)

Frederikke og Carsten har
	   lavet medister sammen.

Ca. 2 kg. nakkekam eller filet, 3-4 løg, salt og peber, lidt bouillion, 5 m. svinetarme.
Nakkekam og løg køres igennem kødmaskinen, imens laver man en kraftig bouillon af et kraftben og løg - eller 3 okse- eller flæskekraftterninger + ca. 2-3 dl. vand. Pølserne laves bedst med en håndkødmaskine (uden kniv isat).


Torskerogn.

Frisk torskerogn pakkes i bagepapir og koges i ca. 1 time indtil det føles hårdt, lidt laurbærblade kommes i vandet. Efter kogning afkøles rognen og skæres i skiver og steges på pande i smør (el. margarine). Serveres med remoulade (se under pickles) og citron.


Svensk Laks pyt-i-pande.

Lise i Alslev. Til 4 personer

400 gr laksefisk, 2 løg, 500 gr kogte kartofler, 300 gr grønne asparges, olie til stegning, salt/hvid peber, reven skal og saft af en ½ citron.
Sauce: 2 dl creme fraiche, 50 gr rød kaviar, 2 spsk hakket purløg, salt/peber.
Kog kartoflerne og lad dem køle, skær asparges i cm-lange stykker og kog dem i ca. 5 min. Lad dem dryppe af. (Disse to ting kan laves dagen før).
Hak løg og svits dem og kartoflerne i lidt olie i en stor pande i ca. 5 min, rør asparges i.
Skær laksefisken i tern og svits dem for sig selv i ca. 2 min. Bland forsigtigt fisken i pytten.
Smag til med krydderier, reven citronskal og saft. Vend kaviar og purløg i creme fraichen og server saucen sammen med pytten.
NB Se under Tilbehør "Marinerede radiser"


Pizzaer (små).

25 g gær, 800 gr mel, ½ l lunkent vand, lidt salt, 4-5 spsk olivenolie.
Opløs gæren i det lunkne vand sammen med salt og olivenolie. Kom omkring tre fjerdedele af melet i lidt efter lidt og rør det godt sammen. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, slå den ned og ælt den med resten af melet så den slipper let, er blød og smidig og ikke for tør. Lad den eventuelt hæve en gang mere. Del dejen i 8 portioner og form dem til små pizzaer.

Pizzasouce: 1 dl olivenolie, 1 stort hakket løg, 2 fed hakkede hvidløg, 1 dåse hakkede flåede tomater, 2 spsk koncentreret tomat, salt/peber og evntuelt oregano.
Varm olivenolien op i en gryde og kom løgene ved. Rør godt rundt så løgene klarer of mørner, men ikke brune. tilsæt tomat, smag til med salt/peber/oregano. Lad det smre til det tykner. Køl af. De små pizzaer dækkes nu med tomatsauce.
Forslag til pynt: bacon, skinke, pepperoni, ananas, rød/grøn peber, tomatskiver, cocktailpølser, anden pølse, kugler af hakket oksekød, løgskiver, majs revet ost.
Pizzaerne bages i ovn ved ca. 200° i 20-25 min.


Pizzasnegle.

Ca. 30 stk.

2 dl mælk, 50 gr gær, 100 gr blødt smør/margarine, 2 æg, 2 spsk sukker, ½ tsk salt, 500 gr hvedemel.
Til fyld: Tomatkoncentrat, revet ost.

Lun mælken og rør gæren ud heri. Bland de øvrige ingredienser i. Slå dejen godt sammen til den er blank og smidig. Stil den til hævning et lunt sted i ca. 30 minutter. Herefter æltes degen godt igennem igen. Del den i to dele. Rul hver del til en aflang plade og smør pladerne med tomatkoncentrat og fordel den revne ost henover. Rul hver plade sammen på den lange led som en roulade, og skær hver i 15 - 17 stykker. Sæt sneglene på bagepladen. Lad dem hæve ca. 30 min. Pensel dem med æg og bag dem midt i ovnen i ca. 10 minutter ved 225°C

Pølsehorn.

10 gr gær, 2 spsk lunkent vand, 300 gr mel, 200 gr smør (lur), ½ dl fløde, 1 æg, 1 tsk salt, tomatsauce (se ovenfor), /koncentreret tomat ellet ketchup, 8 wienerpølser.
Rør gæren ud i det lunkne vand,slet smørret, kom fløden i og rør væden sammen. Kom mel, smør og fløde i og rør det sammen.ælt dejen og lad den bagefter hæve i ca. 1 time. Del dejen i 4 dele, rul dem ud i cirkler og del igen i 4 dele. Læg lidt tomatsauce i den brede ende. Læg en halv pølse oven på og rul dejen sammen til et horn. Smør med pisket æg eller kold kaffe og bag i ovn ved 200° i 15-20 min.


Sandwich på 10 minutter.

Helle.

På ristet toastbrød (af den grove slags selvfølgelig...) lægges lagvis: Tynde skiver af aubergine stegt i olie på pande ved høj varme så de bliver lidt brune/brankede (grillede?) med salt og peber.
Masser af frisk basilikum.
Skiver/stykker af (bøffel)mozzarella.
Varmrøget laks (kunne sikkert godt være pebermakrel eller røget ørred) med dryp af citron.
Skiver af tomat. (Jeg havde kun cherrytomater så de kom ved siden af denne gang). Agurkeskiver eller anden pynt.

Linse- og svampepaté.

Helles opskrift

1 dl røde linser koges i 2½ dl vand i 10 min - drænes.

1 stort løg, 1 fed hvidløg, ½ rød peber, 2-3 forårsløg, 250 gr champignons, ½-1 dl havregryn, 1 æg, revet cheddarost, sesamfrø.
Alle grøntsager hakkes og steges i olie på pande i ca 10 min. Krydres f.eks. med salt, peber, chili, urtesalt. Friske krydderurter: salvie, løvstikke, oregano - eller tørrede.
De drænede kogte linser blandes i en skål med grønsagerne, havregryn og æg. Eventuelt ekstra salt til linserne. Hæld det hele i en smurt brødform, drys med ost og sesamfrø. Bag det ved 180º i ca 45 min (ej varmluft).